Om os

Leadjou er resultatet af mange års praktisk erfaring inden for socialpædagogik og arbejde med digital læring. Vores team består af fagfolk, der brænder for at styrke alle omsorgsfagene i den sociale sektor – fra pædagoger til social- og sundhedsarbejdere og andre, der arbejder tæt med borgere med særlige behov. Selvom vores faglige rødder er i socialpædagogikken, skaber vi løsninger, der taler til hele sektoren og understøtter de unikke behov og udfordringer i de forskellige fag.

Vi tror på, at en stærk start og løbende faglig udvikling er fundamentet for trivsel og kvalitet i omsorgsarbejdet. Vores mål er at forbedre arbejdsvilkårene for omsorgsfagene og sikre, at nyansatte får den bedst mulige start i deres rolle. Derfor har vi udviklet en platform, der kombinerer praktisk erfaring, socialpædagogisk indsigt og avanceret teknologi for at skabe en sammenhængende faglig udvikling og støtte de mange professionelle i sektoren i at levere omsorg og støtte af høj kvalitet til borgerne.

Vi værner om pædagogisk faglighed

En platform med mennesket i centrum

Stifter af Leadjou, Jonas Eriksen:

”Som social- og specialpædagog har jeg altid prioriteret en innovativ tilgang med en dyb overbevisning om, at nytænkning kan tilføre den sociale sektor enorm stor værdi.
Det er min vision at realisere det store uforløste potentiale for endnu mere udvikling, fagligt samarbejde, trivsel, kvalitet og arbejdsglæde i det institutionelle Danmark; til gavn for ansatte og pårørende, men allermest dem som det hele i sidste ende handler om, nemlig alle de unikke mennesker, der er brugere i den sociale sektor.

Styrkelse og støtte af virkelighedens omsorgsfag

Konsulent og projektleder hos Leadjou, Ellen Nørgaard:

”Mit hjerte banker for at skabe strukturer og redskaber, der styrker det enkelte menneskes trivsel i omsorgsfagene. Jeg ønsker at gøre en reel forskel for dem, der hver dag møder op for at støtte og udvikle borgerne – og give dem værktøjerne til at gøre det med både faglighed og glæde. For mig handler Leadjou om at sikre, at alle ansatte ikke blot føler sig klædt på, men også inspirerede og engagerede i deres arbejde. Jeg vil være med til at skabe en løsning, der løfter hverdagen for både medarbejdere og borgere i omsorgssektoren.”

Leadjou er en del af Atjou – et mediehus med pædagogisk afsæt. Navnet ’Jou’ i ’Leadjou’ understreger vores tætte forbindelse til Atjou og henleder samtidig tankerne på det engelske ‘you’.
Det symboliserer vores ufravigelige fokus på mennesket i centrum – din trivsel, din udvikling og din fremtid er vores mål i alt, hvad vi gør.

 

Atjou Mediehus

Leadjou er en del af Atjou - et mediehus med et unikt pædagogisk afsæt.
Skal vi hjælpe med at løfte jeres visuelle kommunikation?